Få sat sikkerhed og arbejdsmiljø på dagsordenen i din virksomhed
Vi har gennem mange år savnet et værktøj, som kunne give arbejdsmiljøarbejdet lidt mere energi og gejst. Skabe lidt mere mening og give folk motivation til at snakke med hinanden om både udfordinger og succeser. Det er det SAFETALK kan.
Lad os facilitere processen for jer
Har du lyst til at bruge os som facilitatorer, begynder vi altid med et formøde for at høre om dine ønsker og behov, så vi kan skræddersy den perfekte dag for dig og dine medarbejdere.
En ekstern facilitator sikrer en god ramme om processen og er både neutral, upartisk og nysgerrig på, hvordan problemer og løsninger ser ud hos jer.
Vi har mange års erfaring som proceskonsulenter og hjælper jer med at gå på opdagelse med friske øjne og finder sammen med jer det, som I er gode til og det, som I kan blive bedre til.
Gode spørgsmål og konstruktive “forstyrrelser” kan være med til at bryde gamle mønstre og være med til at sætte gang i nye tanker.
En faciliteret proces målrettet jeres behov
Vi har gode erfaringer med, at et spil er af en dags varighed (7-8 timer). Det giver en passende ramme om selve spillet og mulighed for en grundig opfølgning og handlingsplan.
Ønsker I kun facilitering til selve spillet, dvs. en halv dag (4 timer), så kan I selv stå for den efterfølgende opfølgning.
Efter spillet afholder vi et evalueringsmøde, hvor vi samler op med indsatsområder. Her kan vi drøfte det videre forløb, hvor vi kan tilbyde sparring, coaching eller andre konsulentydelser. Vi har fri adgang til store mødelokaler uden omkostninger for din virksomhed.
Vi har løsningerne til jer.
Alle situationerne i spillet er udviklet af os på baggrund af vores erfaringer og den seneste nye viden indenfor sikkerhed. Vi har mange års erfaring med sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejde og kan derfor hjælpe jer med at finde løsninger, hvis I vil arbejde videre med jeres problemstillinger.
Mulighed for tilpasninger.
SAFETALK dialogspillet findes både i en dansk og engelsksproget udgave. Vi tilbyder også muligheder for særlige tilpasninger af spillet til din virksomhed eller branche og I kan få jeres logo på spillet. I kan også få tilføjet jeres arbejdsmiljøvision. Kontakt os for at høre nærmere om priser og få et godt tilbud.
Tænker du på hvad SAFETALK kan gøre for jer og om I kan have glæde af en eksternt faciliteret proces, så kontakt os for en drøftelse af jeres muligheder.